En stor tak til alle jer der har tænkt på os, send blomster, trøstende sms’er og mails i den svære tid.
Det er stadig ufatteligt for mig, og nok ikke mindst for Peter som har været så langt væk, og ikke kunne tage afsked med Frigg. Til trods for vi har en hvalp i huset, er her meget stille, Frigg var jo et livsstykke, havde så megen energi.
Livet går videre, og jeg er ved at komme op til overfladen igen. Prøver at tvinge mig selv til at tænke på alle de fantastiske ture vi har været på, både til udstilling og i den dejlige natur sammen.
Jeg har valgt at skrive hele forløbet ned, så dem der har interesse i det, kan læse det, jeg kan ikke fortælle om det, begynder at stortude hver gang.
Påske 2014
Jeg så frem til det endelig var mig der havde fri i påsken, men glæden blev kort da Frigg blev syg og måtte aflives skærtorsdag, og ikke nok med det, så blev Jobbe også syg.
Det hele startede med Frigg fredag d. 11 april fik dårlig mave, og hun havde et par gange lidt svært ved at komme op på hendes bagben, jeg tænkte først, det nok skyldes hun havde ondt i maven. De kom ud og godnat tisse, og jeg ser Frigg køre rumpen hen ad græsset, så jeg tømte hendes analkirtler, og lige efter virkede hun frisk igen, men gennem natten havde Frigg dårlig mave, så vi begyndte med skånekost lørdag morgen, og Frigg spiste fint og havde ingen feber. Søndag virkede Frigg til at have det bedre, dog ville hun ikke længere spise ris med tun, så jeg kogte en portion ris med torsk til hende, dette ville hun spise.
Da maven, trods skånekosten ikke blev god igen tog vi til dyrlægen mandag formiddag, Kathrine udtog blodprøver som blev sendt ind, og hun kunne heller ikke måle nogen feber på Frigg.
Kathrine og Jeg snakkede om hvad der kunne give hende den dårlig mave, og jeg fortalte at Frigg havde spist noget nede i skoven da vi var på tur, og 3 timer efter havde hun fået dårlig mave, jeg fik noget Zolac med hjem. Tirsdag morgen havde Frigg det ikke bedre, så vi kørte til Hadsten igen, og Kathrine satte Frigg i penicillin behandling, da Friggs infektions tal i blodet var meget høje. Jeg fik I/D = skånekost på dåse, med hjem, da Frigg ikke længere havde lyst til at spise kogt ris og torsk, men I/D var heller ikke lige hvad Frigg havde lyst til, der var stadig ingen feber at spore. Onsdag morgen blev Frigg indlagt, da det nu så ud til hun havde blod i afføring. Hun blev lagt i drop, hun fik taget røntgenbilleder med kontrast væske, hun var blevet scannet, og alt så normalt ud. Der kom løbende svar ind på blodprøverne, og det eneste der var at se var højt infektions tal. Vi ventede stadig svar på Borelia og Anaplasmose .
Jeg hentede Frigg hjem onsdag eftermiddag kl. 17.00 hun var tydelig meget syg nu, orkede næsten ikke at gå ud til bilen, men der var ikke mere de kunne gøre i Hadsten, så hjem kom hun, og hun blev isoleret til soveværelset, hun ville hverken spise eller drikke, så det var svært at få hendes medicin i hende.
Skærtorsdag morgen var Frigg slet slet ikke bedre, så jeg sendt en sms til Kathrine som skrev tilbage vi skulle komme straks, der var ikke mere Kathrine kunne gøre medicinsk, så hun ville åbne Frigg, men Frigg var så dårlig, og med meget lav blod % og meget dårlige lever og nyre tal, så hun ville aldrig klare en narkose.
Da odsene for Frigg var så dårlige, valgte jeg, men en enorm sorg i mit hjerte at tage afsked med Frigg.
Kathrine ringede flere gange til Agria, der står jo på deres hjemmeside, at de altid er til at træffe, men hverken Kathrine eller jeg kunne få fat på Agria, så både Kathrine og Jeg sendte en mail, men heller ikke den fik vi svar på før efter påske.
Kathrine valgte at åbne Frigg for at tage prøver ud af alle Friggs organer, for vi vidste jo ikke hvad Agria forlangte, da Frigg var livsforsikret, kunne det jo være de ville havde nogle specielle prøver.
Kathrine ringede til mig da hun var færdig med Frigg, og fortalte der ikke var spor af kræft, men at hun var gul inden i pga. nyre/lever var stået af.
Hjemme sidder man så med sorgen, og en underlig fornemmelse, hvad er det der lige er sket, jeg har ikke længere min elskede altid glade frække Frigg, hvad er hun blevet så syg af? Det eneste jeg
kan tror, er at hun er blevet dødssyg af det hun spiste nede i skoven.
Jeg sidder jo bare og tuder og tuder, men samler mig sammen til at gå tur med de andre hunde. Om eftermiddagen opdager jeg så Jobbe har samme symptomer som Frigg havde…. Jobbe havde besvær med at komme op på hans bagben. Jeg ringede fluks til Kathrine og hun bad mig komme med alle hunde med det samme. Jeg drønede til Hadsten, tankerne fløj rundt i mit hoved, er alle syge, skal jeg miste flere hunde, jeg var totalt knust inden i.
Da vi ankom til Hadsten gik vi slavisk i gang med at tage urin-aff.-blod prøver på alle hundene, kun Jobbe havde blod i urinen.
De fik alle flydende kul og paraffin olie og et skud penicillin + penicillin med hjem til 10 dage.
Babette var fuldstændig rundt på gulvet, og dette fordi hun jo kunne lugte hendes lille Frigg alle steder, så vi fik ikke urin prøve fra Babette og vi manglede aff. prøve på Jobbe.
Da det var skærtorsdag måtte Kathrine fryse alle prøver ned, men dette havde ingen betydning for aflæsningen.
Jeg husker slet ikke turen hjem, men da vi kom hjem fik jeg urin prøver fra Babette og aff. prøver fra Jobbe som jeg kørte til Hadsten med næste morgen.
Vi vidste jo der ingen svar på prøver kom i påsken, så det var bare at vente, og den ventetid var ved at driv mig til vanvid, spekulerede jo som en gal, sov ikke om natten, da jeg konstant overvågede hundene, var så bange for jeg ville miste dem alle sammen.
Medens jeg ligger søvnløs og spekulere kommer jeg i tanke om at Jobbe også spiste noget nede i skoven samme dag som Frigg. Jeg fortæller det næste dag til Kathrine, og det kan være det, men Kathrine er bange for det er Lptospirose, og dette ville være katastrofalt både for hunde og også for Peter og Jeg, da det smitter til mennesker.
Alle hunde er vaccineret, men de kan være uheldige at få det alligevel, selv om det er meget meget sjældent.
Ventetiden er ulidelig, men jeg glædes også ved Jobbe får det langsomt bedre.
Jeg måtte hele tiden lavet et eller andet, så snart jeg sad stille begyndte mine tanke at flyve, og fik de forfærdeligste tanker. Til trods for jeg knoklede dagen lang, sove jeg kun pletvis om natten, og når jeg vågnede af min korte søvn var jeg badet ind i sved.
Når det blev morgen turde jeg knap stå op, i frygt for syge hunde skulle komme mig i møde.
Jeg have egentlig besluttet vi ikke skulle have Frigg hjem i en urne, men jeg havde jo slet ikke haft tid til at sørge over min elskede Frigg, da jeg konstant overvågede de andre hunde. Men det var heldigvis ikke for sent, så Frigg kommer hjem igen i den smukkeste urne med hendes navn påtrykt med guld, og jeg har lavet en fin plads til hende.
Så blev det lang om længe hverdag igen, tirsdag, ingen svar på Frigg. Onsdag kommer der svar, Leptospirose negativ, men den kan være falske negativ, fortæller Kathrine, da der kun er testet på DNA, der skal testes på både urin og DNA, så vi ved faktisk stadig ikke om det er Lptospirose Frigg er død af, og om de andre hunde går rundt med Leptospirose.
Frigg prøve på Borelia var positiv, og titter tallene var mega høje.
I en hel uge går jeg og venter på svarene på de andre hunde, ingen kan forestille sig hvor frygteligt det er at gå og vente. Men jeg glædes dog ved de andre hunde har det godt.
Tirsdag d. 29 april ringer dyrlægen ind for at høre til prøverne, der bliver spurgt, uden dem der har aflæste prøverne ved hvilken race det er. Stammer prøverne fra Berner Sennen, og det kunne dyrlægen jo kun bekræfte. Der ses åbenbart meget højere titter tal hos Berner uden de er syge af det, end hos andre racer.
Alle er negative på Leptospirose, Jobbe og Madde har meget lave titter tal, men Tikka og Babette har høje titter tal, ikke alarmerende høje for en Berner, og de er ikke syge af det. Vi aftaler dog at Babette og Tikka skal have tjekket deres urin igen om 14 dage, bare for en sikkerheds skyld.
Hvad er Frigg så død af, og hvad er Jobbe blevet syg af.
Kathrine konkludere at det må være det de har spist i skoven, Frigg bliver dødssyg af det, da hun også er inficeret med borelia. Jobbes immunforsvar er stærkt, og indtager muligvis en lavere dosis og er en større hund, og bliver derved først syg senere.
Vi ved jo ikke om Frigg havde svage nyre og lever inden hun blev syg, Vi ved, at linjerne bag Frigg ikke lider af nyre/lever problemer. Der er så meget vi ikke får svar på, og det må vi leve med, selv om det er svært.
For et år siden døde en Dobermann her i Østjylland, hunden døde af forgiftet kød der var smidt i naturen.
Hvad får mennesker til at gøre sådan???? De må virkelig være forstyrret i deres sind.
Vi ved ikke om det er det samme der er sket for Frigg og Jobbe, eller om det er nogle der har smidt gift for at tage livet af alle de Råger vi har nede i skoven, og Frigg og Jobbe ved et uheld har spist
Alle prøverne af organerne der er udtaget af Frigg er ikke indsendt, da patologerne ikke mener de kan finde noget ved det, da det hele har været frosset ned, men andet var der ikke at gøre pga. alle helligdagene.
En stor tak til Kathrine Kirchhoff som under hele forløbet har stået standby for mig og mine elskede hunde.
Kan slet ikke rumme tanken om at skulle havde kørt fra den ene til den anden vagtdyrlæge her på Djursland.
Jeg har valgt at skrive det hele ned her så I der gerne vil vider hvad der er sket kan få en forklaring.
Jeg har ikke overskud til at snakke om det når jeg møder jeg rundt om, måske jeg kan på sigt, men nu gør det så forbandet ondt
På forhånd tak
Det er stadig ufatteligt for mig, og nok ikke mindst for Peter som har været så langt væk, og ikke kunne tage afsked med Frigg. Til trods for vi har en hvalp i huset, er her meget stille, Frigg var jo et livsstykke, havde så megen energi.
Livet går videre, og jeg er ved at komme op til overfladen igen. Prøver at tvinge mig selv til at tænke på alle de fantastiske ture vi har været på, både til udstilling og i den dejlige natur sammen.
Jeg har valgt at skrive hele forløbet ned, så dem der har interesse i det, kan læse det, jeg kan ikke fortælle om det, begynder at stortude hver gang.
Påske 2014
Jeg så frem til det endelig var mig der havde fri i påsken, men glæden blev kort da Frigg blev syg og måtte aflives skærtorsdag, og ikke nok med det, så blev Jobbe også syg.
Det hele startede med Frigg fredag d. 11 april fik dårlig mave, og hun havde et par gange lidt svært ved at komme op på hendes bagben, jeg tænkte først, det nok skyldes hun havde ondt i maven. De kom ud og godnat tisse, og jeg ser Frigg køre rumpen hen ad græsset, så jeg tømte hendes analkirtler, og lige efter virkede hun frisk igen, men gennem natten havde Frigg dårlig mave, så vi begyndte med skånekost lørdag morgen, og Frigg spiste fint og havde ingen feber. Søndag virkede Frigg til at have det bedre, dog ville hun ikke længere spise ris med tun, så jeg kogte en portion ris med torsk til hende, dette ville hun spise.
Da maven, trods skånekosten ikke blev god igen tog vi til dyrlægen mandag formiddag, Kathrine udtog blodprøver som blev sendt ind, og hun kunne heller ikke måle nogen feber på Frigg.
Kathrine og Jeg snakkede om hvad der kunne give hende den dårlig mave, og jeg fortalte at Frigg havde spist noget nede i skoven da vi var på tur, og 3 timer efter havde hun fået dårlig mave, jeg fik noget Zolac med hjem. Tirsdag morgen havde Frigg det ikke bedre, så vi kørte til Hadsten igen, og Kathrine satte Frigg i penicillin behandling, da Friggs infektions tal i blodet var meget høje. Jeg fik I/D = skånekost på dåse, med hjem, da Frigg ikke længere havde lyst til at spise kogt ris og torsk, men I/D var heller ikke lige hvad Frigg havde lyst til, der var stadig ingen feber at spore. Onsdag morgen blev Frigg indlagt, da det nu så ud til hun havde blod i afføring. Hun blev lagt i drop, hun fik taget røntgenbilleder med kontrast væske, hun var blevet scannet, og alt så normalt ud. Der kom løbende svar ind på blodprøverne, og det eneste der var at se var højt infektions tal. Vi ventede stadig svar på Borelia og Anaplasmose .
Jeg hentede Frigg hjem onsdag eftermiddag kl. 17.00 hun var tydelig meget syg nu, orkede næsten ikke at gå ud til bilen, men der var ikke mere de kunne gøre i Hadsten, så hjem kom hun, og hun blev isoleret til soveværelset, hun ville hverken spise eller drikke, så det var svært at få hendes medicin i hende.
Skærtorsdag morgen var Frigg slet slet ikke bedre, så jeg sendt en sms til Kathrine som skrev tilbage vi skulle komme straks, der var ikke mere Kathrine kunne gøre medicinsk, så hun ville åbne Frigg, men Frigg var så dårlig, og med meget lav blod % og meget dårlige lever og nyre tal, så hun ville aldrig klare en narkose.
Da odsene for Frigg var så dårlige, valgte jeg, men en enorm sorg i mit hjerte at tage afsked med Frigg.
Kathrine ringede flere gange til Agria, der står jo på deres hjemmeside, at de altid er til at træffe, men hverken Kathrine eller jeg kunne få fat på Agria, så både Kathrine og Jeg sendte en mail, men heller ikke den fik vi svar på før efter påske.
Kathrine valgte at åbne Frigg for at tage prøver ud af alle Friggs organer, for vi vidste jo ikke hvad Agria forlangte, da Frigg var livsforsikret, kunne det jo være de ville havde nogle specielle prøver.
Kathrine ringede til mig da hun var færdig med Frigg, og fortalte der ikke var spor af kræft, men at hun var gul inden i pga. nyre/lever var stået af.
Hjemme sidder man så med sorgen, og en underlig fornemmelse, hvad er det der lige er sket, jeg har ikke længere min elskede altid glade frække Frigg, hvad er hun blevet så syg af? Det eneste jeg
kan tror, er at hun er blevet dødssyg af det hun spiste nede i skoven.
Jeg sidder jo bare og tuder og tuder, men samler mig sammen til at gå tur med de andre hunde. Om eftermiddagen opdager jeg så Jobbe har samme symptomer som Frigg havde…. Jobbe havde besvær med at komme op på hans bagben. Jeg ringede fluks til Kathrine og hun bad mig komme med alle hunde med det samme. Jeg drønede til Hadsten, tankerne fløj rundt i mit hoved, er alle syge, skal jeg miste flere hunde, jeg var totalt knust inden i.
Da vi ankom til Hadsten gik vi slavisk i gang med at tage urin-aff.-blod prøver på alle hundene, kun Jobbe havde blod i urinen.
De fik alle flydende kul og paraffin olie og et skud penicillin + penicillin med hjem til 10 dage.
Babette var fuldstændig rundt på gulvet, og dette fordi hun jo kunne lugte hendes lille Frigg alle steder, så vi fik ikke urin prøve fra Babette og vi manglede aff. prøve på Jobbe.
Da det var skærtorsdag måtte Kathrine fryse alle prøver ned, men dette havde ingen betydning for aflæsningen.
Jeg husker slet ikke turen hjem, men da vi kom hjem fik jeg urin prøver fra Babette og aff. prøver fra Jobbe som jeg kørte til Hadsten med næste morgen.
Vi vidste jo der ingen svar på prøver kom i påsken, så det var bare at vente, og den ventetid var ved at driv mig til vanvid, spekulerede jo som en gal, sov ikke om natten, da jeg konstant overvågede hundene, var så bange for jeg ville miste dem alle sammen.
Medens jeg ligger søvnløs og spekulere kommer jeg i tanke om at Jobbe også spiste noget nede i skoven samme dag som Frigg. Jeg fortæller det næste dag til Kathrine, og det kan være det, men Kathrine er bange for det er Lptospirose, og dette ville være katastrofalt både for hunde og også for Peter og Jeg, da det smitter til mennesker.
Alle hunde er vaccineret, men de kan være uheldige at få det alligevel, selv om det er meget meget sjældent.
Ventetiden er ulidelig, men jeg glædes også ved Jobbe får det langsomt bedre.
Jeg måtte hele tiden lavet et eller andet, så snart jeg sad stille begyndte mine tanke at flyve, og fik de forfærdeligste tanker. Til trods for jeg knoklede dagen lang, sove jeg kun pletvis om natten, og når jeg vågnede af min korte søvn var jeg badet ind i sved.
Når det blev morgen turde jeg knap stå op, i frygt for syge hunde skulle komme mig i møde.
Jeg have egentlig besluttet vi ikke skulle have Frigg hjem i en urne, men jeg havde jo slet ikke haft tid til at sørge over min elskede Frigg, da jeg konstant overvågede de andre hunde. Men det var heldigvis ikke for sent, så Frigg kommer hjem igen i den smukkeste urne med hendes navn påtrykt med guld, og jeg har lavet en fin plads til hende.
Så blev det lang om længe hverdag igen, tirsdag, ingen svar på Frigg. Onsdag kommer der svar, Leptospirose negativ, men den kan være falske negativ, fortæller Kathrine, da der kun er testet på DNA, der skal testes på både urin og DNA, så vi ved faktisk stadig ikke om det er Lptospirose Frigg er død af, og om de andre hunde går rundt med Leptospirose.
Frigg prøve på Borelia var positiv, og titter tallene var mega høje.
I en hel uge går jeg og venter på svarene på de andre hunde, ingen kan forestille sig hvor frygteligt det er at gå og vente. Men jeg glædes dog ved de andre hunde har det godt.
Tirsdag d. 29 april ringer dyrlægen ind for at høre til prøverne, der bliver spurgt, uden dem der har aflæste prøverne ved hvilken race det er. Stammer prøverne fra Berner Sennen, og det kunne dyrlægen jo kun bekræfte. Der ses åbenbart meget højere titter tal hos Berner uden de er syge af det, end hos andre racer.
Alle er negative på Leptospirose, Jobbe og Madde har meget lave titter tal, men Tikka og Babette har høje titter tal, ikke alarmerende høje for en Berner, og de er ikke syge af det. Vi aftaler dog at Babette og Tikka skal have tjekket deres urin igen om 14 dage, bare for en sikkerheds skyld.
Hvad er Frigg så død af, og hvad er Jobbe blevet syg af.
Kathrine konkludere at det må være det de har spist i skoven, Frigg bliver dødssyg af det, da hun også er inficeret med borelia. Jobbes immunforsvar er stærkt, og indtager muligvis en lavere dosis og er en større hund, og bliver derved først syg senere.
Vi ved jo ikke om Frigg havde svage nyre og lever inden hun blev syg, Vi ved, at linjerne bag Frigg ikke lider af nyre/lever problemer. Der er så meget vi ikke får svar på, og det må vi leve med, selv om det er svært.
For et år siden døde en Dobermann her i Østjylland, hunden døde af forgiftet kød der var smidt i naturen.
Hvad får mennesker til at gøre sådan???? De må virkelig være forstyrret i deres sind.
Vi ved ikke om det er det samme der er sket for Frigg og Jobbe, eller om det er nogle der har smidt gift for at tage livet af alle de Råger vi har nede i skoven, og Frigg og Jobbe ved et uheld har spist
Alle prøverne af organerne der er udtaget af Frigg er ikke indsendt, da patologerne ikke mener de kan finde noget ved det, da det hele har været frosset ned, men andet var der ikke at gøre pga. alle helligdagene.
En stor tak til Kathrine Kirchhoff som under hele forløbet har stået standby for mig og mine elskede hunde.
Kan slet ikke rumme tanken om at skulle havde kørt fra den ene til den anden vagtdyrlæge her på Djursland.
Jeg har valgt at skrive det hele ned her så I der gerne vil vider hvad der er sket kan få en forklaring.
Jeg har ikke overskud til at snakke om det når jeg møder jeg rundt om, måske jeg kan på sigt, men nu gør det så forbandet ondt
På forhånd tak